PriceRunner søger en Senior Client Manager til salg af løsninger inden for vores nye forretningsområde. Som vores nye kollega skal du hjælpe os med salg af annonceløsninger til forhandlere, producenter, mediebureauer og strategiske partnere.
Sådan kommer din arbejdsdag (også) til at se ud:
- Lukke aftaler med store kunder om PriceRunners annonceløsninger
- Lave research om virksomheder og finde nye potentielle kundeemner
- Lægge hovedet i blød og udvikle samt sælge nye og spændende former for samarbejde
- Opbygge langsigtede relationer til eksisterende og nye samarbejdspartnere
- Stige ind i ”helikopteren” så du får overblikket over opfølgning, projekter, aktiviteter, deadlines og leveringer
Det forestiller vi os om vores nye kollega:
Du vil passe godt ind og trives i rollen, hvis du har mindst tre til fem års salgserfaring og meget gerne mindst et års erfaring med salg til mediebureauer. Engelsk er vores koncernsprog, derfor bør du også beherske både dansk og engelsk på et relativt højt niveau. (Svensk kan være et plus, men det er slet ikke et krav.)
PriceRunner er en ung virksomhed i en rivende udvikling. Som vores nye Senior Client Manager bliver du derfor en del af en ungdommelig arbejdsplads, så du skal have lyst til at indgå i et spændende og udviklende team med en uformel tone. Ud over dine kolleger i Danmark har du yderligere 120+ kolleger i Sverige. PriceRunner er på en spændende rejse. Selvom det går stærkt, mens vi sammen skaber den mest elskede forbrugertjeneste, så har vi har masser af sjov undervejs (vi mener det faktisk).
Kontoret ligger i Nykøbing Falster, men arbejdet kan udføres via hjemmekontor.
Så vent ikke, ansøg i dag. Ansøgningsfrist er 15. februar 2021.
